Sorry this job is not currently available.
Add Add to Saved Jobs

Back

Dansk

Copenhagen

Jobbeskrivelse

Key Account Manager til en af verdens største transport- og logistikvirksomheder

Har du det, der skal til for at varetage en af de største kunder i en global koncern som Kuehne + Nagel?

Så mangler vi dig til at spille hovedrollen i udviklingen af et af vores vigtigste forretningsområder og levere den service og kvalitet, vi har været kendt for i over 125 år.

Som key account manager bruger du din erfaring til at drive vores udvikling og succes. Du får en meget vigtig rolle i organisationen, hvor din viden om industrisegmentet bliver helt afgørende. For du kender de udfordringer, branchen står over for, og du ved, hvad der skal til for at følge med udviklingen inden for logistik. Alligevel giver vi dig løbende mulighed for at udbygge og vedligeholde dine kompetencer og kontakter i branchen, så du forbliver det fyrtårn af viden, du skal være.

Dine opgaver og ansvar

Konkret kommer du til at udbygge vores partnerskab med strategiske kunder - herunder agere som en vigtig sparringspartner for dem. I det arbejde byder vi dine idéer og din indgangsvinkel velkommen, når du udvikler og udfører strategi for vores kunder sammen med kolleger i ind- og udland. Samtidig får du bl.a. ansvar for at:

  • kontrollere vores performance og sætte relevante initiativer i værk
  • sørge for RFQ/tenderprocesser
  • identificere og opbygge et positivt samarbejde med beslutningstagere hos kunder
  • sikre høj kvalitet i dokumentation og registrering af informationer i henhold til vores key account-plan
  • sikre compliance samt en høj grad af faglig kvalitet.

Din uddannelse og erfaring

For at lykkes i rollen har du allerede et stærkt netværk i industrisegmentet. Samtidig har du de konkrete værktøjer, der skal til for at udvikle kundens forretning – herunder erfaring med supply chain-management. Du er tillidsvækkende, ligesom du selvfølgelig har de nødvendige kommunikations- og forhandlingsevner, så du kan begå dig på alle niveauer af en organisation.

  • Du har nogle års erfaring som key account manager for større kunder i transport- og logistikbranchen eller erfaring med logistik fra en international virksomhed.
  • Du har en BA eller tilsvarende uddannelse og erfaring inden for et relevant fagområde.
  • Du har dokumenteret succes med at opnå personlige og faglige mål, herunder både strategiske og operationelle mål.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Hvorfor skal du søge job hos Kuehne + Nagel?

Hos os får du et udfordrende og selvstændigt job i et internationalt miljø, hvor dine idéer og viden får stor vægt. Samtidig får du:

  • et job i en stor global koncern med et godt arbejdsmiljø og højt til loftet
  • gode udviklingsmuligheder gennem både interne og eksterne kurser og uddannelse
  • konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt en række medarbejdergoder - herunder pension, kantineordning og sundhedsforsikring.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Global Key Account Manager Flemming Madsen på telefon 3699 3646.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Om Kuehne + Nagel
Med omkring 74,000 medarbejdere på flere end 1300 lokationer i over 100 lande er Kuehne + Nagel en af verdens førende logistikvirksomheder. Vores stærke markedsposition er inden for søfragt, luftfragt, kontraktlogistik og vejtransport med et klart fokus på at levere it-baserede integrerede logistikløsninger. Du finder flere oplysninger på www.kuehne-nagel.com


Læs mere >>

kncareers.com


Reference nr.: req30377

Please enable JavaScript