Sorry this job is not currently available.
Add Add to Saved Jobs

Back

Dansk

Copenhagen

Jobbeskrivelse

Sales Manager til en af verdens største transport- og logistikvirksomheder

Har du erfaring med import søfragt?

Så får du virkelig en mulighed for at gøre en forskel her, når du hjælper os med at skabe ny forretning og udvikle partnerskaberne med vores nuværende kunder. Vi er markedsledende inden for søfragtsløsninger, men udviklingen står ikke stille. Derfor ser vi frem til, at du bidrager til vores fortsatte udvikling med gode idéer.

Som sales manager er dit job at skræddersy og sælge de helt rigtige løsninger til vores kunder. Det er de løsninger, som er de bedste for kunderne. For at kunne det følger du med i udviklingen af markedet for import. Det gør du både, så du kan levere fantastisk kundeservice – og så du kan agere som det vigtige bindeled mellem kunden og vores dygtige speditører.

Dine opgaver og ansvar

Konkret er det dit ansvar at sikre den fortsatte vækst gennem udviklingen af ny forretning – herunder gennem opfyldelse af salgsmål og andre KPI’er. Det indebærer bl.a., at du:

  • udvikler og udfører strategien for hver account i samarbejde med kolleger i ind- og udland
  • bidrager i forbindelse med RFQ/tenderprocesser
  • vedligeholder dit netværk og repræsenterer Kuehne + Nagel som brancheførende
  • identificerer og opbygger et positivt samarbejde til beslutningstagere hos kunden
  • sikrer compliance samt en høj grad af faglig kvalitet.

Din uddannelse og erfaring

For at lykkes i stillingen har du det drive og den energi, der skal til for at opnå dine personlige og faglige mål. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige kunder, og i den forbindelse er du både proaktiv og tillidsvækkende. Samtidig har du gode kommunikations- og forhandlingsevner, så du kan agere som kundens sparringspartner på alle niveauer i en organisation.

  • Du har erfaring som sales manager i transport- og logistikbranchen med speciale i import søfragt fra Asien.
  • Du er uddannet speditør og har et stærkt netværk i branchen, men vi er åbne for andre relevante baggrunde.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
  • Det er en fordel, hvis du har konkrete værktøjer til udvikling af kundens forretning, herunder viden om supply chain-management.

Hvorfor skal du søge job hos Kuehne + Nagel?

Hos os får du et udfordrende og selvstændigt job i et internationalt miljø, hvor dine idéer og viden får stor vægt. Samtidig får du:

  • et job i en stor global koncern med et godt arbejdsmiljø og højt til loftet
  • gode udviklingsmuligheder gennem både interne og eksterne kurser og uddannelse
  • konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt en række medarbejdergoder - herunder pension, kantineordning og sundhedsforsikring.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Director Michael Vejle på telefon 3699 3648.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Om Kuehne + Nagel
Med omkring 74,000 medarbejdere på flere end 1300 lokationer i over 100 lande er Kuehne + Nagel en af verdens førende logistikvirksomheder. Vores stærke markedsposition er inden for søfragt, luftfragt, kontraktlogistik og vejtransport med et klart fokus på at levere it-baserede integrerede logistikløsninger. Du finder flere oplysninger på www.kuehne-nagel.com


Læs mere >>

kncareers.com


Reference nr.: req30382

Please enable JavaScript